Skip to main content

Røntgen

Det er ikke uden risiko at anvende røntgenstråling og derfor har Institut for Røntgenstråling indført en række regler, der skal følges.

Læs mere om

System om Røntgen til tandlæger

Røntgenlovgivning for tandlæger

Reglerne for håndtering af røntgen på klinikkerne har eksisteret i mange år. De blev dog opdateret / præciseret i 2018-2019 med:

  • Strålebeskyttelsesloven
  • Bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer
  • Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
  • Vejledning fra Sundhedsstyrelsen omkring intraorale røntgenoptagelser

Set fra vores perspektiv var der en del præciseringer og stramninger i disse opdateringer, omend også mange elementer blev mere klart beskrevet.

Hensigten med strålebeskyttelsesloven er at beskytte alle, der kommer i kontakt med røntgenstråling. Det være sig medarbejdere, patienter, gæster i huset og tilfældigt forbipasserende eller naboer til klinikkerne.

For at tandklinikker og andre, der anvender røntgen, kan leve op til røntgenlovgivningen, er der en række tiltag, der løbende skal udføres på klinikkerne. Det handler ikke blot om at købe det rette udstyr. Det handler også om, at alle apparater, der anvendes i forbindelse med røntgen, skal testes med faste intervaller.

Røntgen ikon

Intern audit

I 2019 blev der indført regler om, at klinikken udover de interne kontroller også skal lave en intern audit. Det betyder, at klinikken skal lave en intern rapport/beskrivelse af håndteringen af røntgen på klinikken. Det er reelt et ekstra lag af kontrol, hvor klinikken skal kvalitetstjekke måden, hvorpå røntgen håndteres.

Der er specifikke krav til gennemførelsen af en røntgenaudit. Nogle eksempler på dette er:

  • Den skal foretages senest hver 15. måned af to personer.
  • Procedurerne for håndtering af røntgen skal tjekkes.
  • Kontrol af om de løbende kontroller gennemføres korrekt.
  • Stikprøver på anvendelsen af røntgen (tages der for mange fotos?).
  • Er 1-års eller 10-års kontrollerne af apparaterne foretaget.

– Og meget mere.

Ifølge sundhedsstyrelsen er det ikke nok at tjekke kontrollerne og processerne. Der skal også løbende foretages klinisk audit. Såfremt klinikken bliver udvalgt af Sundhedsstyrelsen til tilsyn af strålebeskyttelse vil de sandsynligvis bede om at få disse røntgen audits udleveret.

Complianter system til tandlæger

Smart og sikkert system

I Complianters system har vi et afsnit om håndtering af røntgen, så I på en markant lettere måde bliver guidet igennem reglerne. På den måde kan vi hjælpe med at sikre, at reglerne efterleves. Alle klinikker er forskellige, og vi hjælper jer med at tilpasse alt til jeres egne behov og hverdag.

I vores system er der indbygget logbøger, så alle kontrollerne på intraorale kameraer, OP-røntgenapparater, fremkaldere mv. tjekkes med de rigtige intervaller.

Hvis du ønsker at høre mere om, hvad vi kan tilbyde netop jer, må I endelig henvende jer.